Direct mails
En direct mail er nem, billig, og supereffektiv. En velskrevet direct mail kan skabe mersalg for en beskeden udgift. En direct mail er faktisk den ideelle markedsføringsmulighed for mindre virksomheder. Sålænge man husker, at man kun må sende direct mails til modtagere, der har accepteret det - f.eks. eksisterende kunder i dit kunderegister.
I en direct mail er teksten afgørende
I en direct mail har du intet andet at byde på end ord. Det er ordene, der skal sælge dit produkt. Derfor er det en rigtig god idé at få hjælp af en professionel tekstforfatter - f.eks. os. Vi ved en hel del om, hvordan en god direct mail skal skrues sammen. Basisopskriften ser således ud:
- Overskriften skal være skarp og lige på. Dine kunder modtager sikkert et hav af emails hver dag og din skal skille sig ud.
- Det samme gælder teksten i emnefeltet. Det er appetitvækkeren, som skal gøre kunden nysgerrig - lige nu og her.
- Selve brødteksten skal selvfølgelig være velformuleret, fri for stavefejl og andet, der kan virke irriterende.
- En direct mail skal være fokuseret. Nøjes med ét eller to tilbud. Det virker bedst.
- En direct mail skal målrettes og kun sendes til kunder, som har en interesse i lige præcis det pågældende tilbud.
- Og så skal den indeholde mindst én opfordring til at købe - helst i dag.
En tekstforfatter kan også rådgive
Vi skriver også gerne dine direct mails. Vi kan både udforme teksten og give dig gode råd om selve udsendelsen. F.eks. split-tests. Med en split-test kan man afprøve forskellige versioner af en direct mail - inden man sender den til alle sine kunder. Det kan nogle gange være en rigtig god idé. Kontakt os, hvis du gerne vil høre nærmere.